Digitalminded regnskabsassistent

Holstebro eller Struer – 30-37 timer


– Brænder du for at optimere processer og gøre en forskel for kunderne?

– Har du erfaring med bogholderi, lønadministration og økonomisystemer?

– Har du et godt overblik?

– Kan du lide at have ejerskab og ansvar?

 

Så er du måske den, som vi søger hos Krøyer Erhvervsservice, da stadig flere af vores kunder vælger at outsource deres økonomifunktion.

Dine opgaver

Du vil få ansvaret for en bred og varieret portefølje af kunder, hvor du vil spille en central rolle i at sikre effektive processer. Opgaverne bliver udført på vores kontor eller ude ved kunden og vil bl.a. bestå af følgende:

  • Løbende bogføring, kontrol og afstemning af bogholderi
  • Periodebalancer, momsregnskab og klargøring af regnskabsmateriale til revisor
  • Lønadministration
  • Digitalisering og automatisering af processer
  • Optimering af kundernes økonomisystem
  • Igangsætning og undervisning af kunder i deres økonomisystem

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kunderne. Du er struktureret, ansvarsbevidst og har et stærkt ønske om at gøre en forskel. Derudover kan du se dig selv i følgende:

  • Erfaring med bogholderi og lønadministration
  • Kendskab til økonomisystemer som E-conomic, Uniconta, Business Central, Zenegy, Danløn mv. (dette er en fordel, men ikke et krav)
  • Evnen til at lære nye systemer og processer
  • Nysgerrig på digitale integrationer
  • En forståelse for digitalisering og procesoptimering
  • En selvkørende og struktureret tilgang til arbejdet
  • Engagement og motivation for at levere god kundeservice og skabe værdi

Din nye arbejdsplads

Hos Krøyer Pedersen bliver du en del af en arbejdsplads, som har fokus på gode medarbejderforhold, sammenhold og faglig udvikling gennem relevant uddannelse og sparring med kollegaer. Vi tilbyder:

  • En fleksibel stilling på fuldtid eller deltid (30-37 timer)
  • En attraktiv lønpakke og gode kontorfaciliteter, herunder kantineordning og en aktiv personaleforening
  • En arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv – med frihed under ansvar
  • Et inspirerende og fagligt stærkt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og muligheder for udvikling gennem uddannelse og sparring

Spørgsmål og ansøgning


Er du klar til at tage ansvar og udvikle dig i en dynamisk virksomhed, så glæder vi os til at høre fra dig.

Jobbet ønskes besat så hurtig som dit job tillader det. Kontakt Dorte Holm Ostersen på telefon 9610 6165 eller mail dho@kroyerpedersen.dk

Vi kalder løbende til samtaler, og sidste ansøgningsfrist er den 13. januar 2025.

Send din ansøgning vedlagt CV og referencedokumenter til job@kroyerpedersen.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev