Folketinget har vedtaget den meget omtalte (lille) skattereform 2024, som indfører top-topskatten fra og med 2026. Den bider samtidig topskatten over i 2 trin ved at genindføre en mellemskat på 7,5 % og reducere topskatten fra 15 til 7,5 %.
Om der er tale om en reform, er en smagssag, idet der i realiteten er tale om, at danskerne fremover skal leve med 2 ekstra skattesatser oven i de mange, vi har i forvejen. Hertil kommer, at det såkaldte skrå skatteloft bliver justeret, så det kommer til at rumme den nye mellemskat og top-topskatten. Vi får fremover reelt 4 forskellige skrå skattelofter i stedet for 2.
Vores mulighed for at gennemskue årsopgørelsen bliver dermed endnu ringere, end den er i forvejen.
Udover de nye skattesatser rummer reformen også en stigning i beskæftigelsesfradraget og en lille, gradvis justering af bundfradraget i boafgiftsloven over de kommende år samt i satsen ved arv mellem søskende. For søskende, som arver hinanden, skal der fra 2027 maksimalt betales en boafgift på 15 %.
2025
Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,30 %, dog højst 53.500 kr. (2024-niveau), og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger til 11,5 %, dog højst 46.500 kr. (2024 niveau).
2026
Beskæftigelsesfradraget stiger til 12,75 %, dog højst 58.200 kr. (2024-niveau). Der kommer derudover et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer på 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau), en ny mellemskat på 7,5 %, en højere topskattegrænse (arbejdsindkomst over 750.000 kr.) samt en ny top-topskat på 5 % gældende for arbejdsindkomst over 2,5 mio. kr.
2029
Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau).
2030
Beskæftigelsesfradraget for seniorer stiger til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Fradraget for beskæftigede seniorer gælder kun i de 2 indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori man når pensionsalderen. Når den beskæftigede senior fx når pensionsalderen i 2028, vil den pågældende kunne få fradraget i indkomstårene 2026 og 2027. De beskæftigede seniorer, som når pensionsalderen i 2027, får kun fradraget i indkomståret 2026.
Fradraget for beskæftigede seniorer er, ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, et ligningsmæssigt fradrag. Det vil sige, at det er et fradrag i den skattepligtige indkomst, men ikke i den personlige indkomst. Det bliver beregnet af løn og virksomhedsindkomst efter AM-bidrag.
Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag er i en gennemsnitlig kommune i 2024 25,067 % plus en eventuel kirkeskat på i gennemsnit 0,648 %, i alt rundt regnet 26 %. Ligningsmæssige fradrag kan ikke trækkes fra i statsskatterne.
Indkomstskatten af positiv indkomst udgør summen af bundskat, mellemskat, topskat, top-topskat, kommunal indkomstskat og en eventuel kirkeskat. Hertil kommer skat af aktieindkomst og CFC-indkomst, beregnet med særskilte satser.
I 2024 udgør bundskatten 12,1 % af indkomst over personfradraget på 49.700 kr.
Den nye mellemskat udgør 7,5 % af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, som overstiger et grundbeløb på 50.500 kr. (2024-niveau), i det omfang, at det samlede beløb overstiger 588.900 kr. (2024-niveau).
Topskatten udgør 7,5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 714.400 kr. (2024-niveau).
Top-topskatten udgør 5 % af den personlige indkomst, i det omfang at den personlige indkomst overstiger 2.381.200 kr. (2024-niveau).
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 42,0 % (plus kirkeskat) af kapitalindkomsten, får man fremover stadig et nedslag (det skrå skatteloft for kapitalindkomst) i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter.
Skatteloftet for kapitalindkomst får fremover større betydning for personer, som anvender virksomhedsordningen, da kapitalafkastsatsen nu igen er positiv efter en længere årrække på nul. Det betyder, at en del af virksomhedens resultat igen kan beskattes som kapitalindkomst afhængigt af, hvor højt kapitalafkastgrundlaget er. I 2023 er satsen 3 %.
Hvis statsskatten tillagt den kommunale indkomstskat overstiger 44,57 % (plus kirkeskat) af den personlige indkomst, får man et nedslag (det skrå skatteloft for personlig indkomst) i statsskatten svarende til, at statsskatten bliver nedsat med de overskydende procenter. Det skrå skatteloft på 44,57 % (plus kirkeskat) for personlig indkomst bliver som noget nyt beregnet før beregningen af topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det, at skatteloftet også fremover bliver 52,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med topskat, og at det bliver 57,07 % (plus kirkeskat) for indkomst beskattet med den nye top-topskat.
Skattesatserne bliver beregnet af indkomster efter fradrag af AM-bidrag. Skatteværdien af AM-bidraget skal derfor lægges oveni satserne for at finde frem til den samlede marginalskat.
Opgjort inklusive kirkeskat udgør skattesatsen for ligningsmæssige fradrag 25,72 %, skattepligtig indkomst op til det skrå skatteloft 42,71 %, skatteloftet inklusive mellemskat 49 %, skatteloftet inklusive topskat 55,9 % og skatteloftet inklusive top-topskat 60,5 %.
Overvejelser for virksomhedsejere
Selvstændige erhvervsdrivende, som har en meget høj indkomst i en periode af deres liv eller en meget svingende indkomst, vælger ofte at anvende reglerne om opsparet overskud i virksomhedsskatteloven. Det giver mulighed for at udligne svingende indkomst over en årrække og vil kunne anvendes som et værn mod den uheldige situation, som ville indtræffe, hvis indkomsten overstiger top-topskattegrænsen i gode år og ligger langt under top-topskattegrænsen i dårlige år. Der er fremover endnu mere grund til at vælge virksomhedsordningen.
Hvis virksomheden bliver drevet i selskabsform, vil mange – som hidtil – kunne holde gagen under enten topskattegrænsen eller top-topskattegrænsen. Yderligere behov for hævninger fra selskabet vil kunne udloddes som udbytte. Det kræver, at der er fri egenkapital. Udlodder man et skattepligtigt overskud som udbytte, bliver den samlede marginale skatteprocent 22 plus 42 % af resten. Det vil sige i alt 54,76 %. Udbytter op til bundgrænsen for den samlede aktieindkomst på 61.000 kr. (2024-niveau) pr. år pr. ægtefælle bliver beskattet lavere, nemlig med 27 %, hvilket giver en samlet skatteprocent på 39,16.
Lønmodtagere, som ønsker at undgå top-topskatten, har – som hidtil – også mulighed for at lade arbejdsgiveren indbetale en del af gagen på en pensionsordning og dermed udsætte beskatningen til pensionsalderen.
Det ville selvfølgelig være enklere, hvis lønmodtagere kunne anvende virksomhedsskatteloven og dermed udsætte beskatningen til et år med en lav gage mod at spare beløbet op, men det er desværre ikke en mulighed.
Seniorer bliver stimuleret til at blive på arbejdsmarkedet
Seniorer, som har indkomst fra lønarbejde eller overskud af virksomhed, bliver med det netop vedtagne nye beskæftigelsesfradrag for seniorer fra 2026 stimuleret ekstra til at blive på arbejdsmarkedet.
Fradraget er dog begrænset til de 2 år forud for pensionsalderen og får først virkning fra 2026, hvor det udgør 1,4 %, dog højst 5.600 kr. (2024-niveau). I 2029 stiger det til 3,8 %, dog højst 15.300 kr. (2024-niveau) og i 2030 stiger det til 3,9 %, dog højst 15.700 kr. (2024-niveau).
Seniorer, som er født efter d. 1.1.1954, og som har nået pensionsalderen, har allerede i dag mulighed for at opnå en seniorpræmie. Denne præmie bliver opjusteret i skattereformen 2024.
For at opnå seniorpræmien skal man have mindst 1.560 løntimer i løbet af de første 12 måneder efter, man er nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at man i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen. Man kan optjene de 1.560 løntimer på kortere tid i optjeningsperioden, hvis man fx arbejder 37 timer om ugen.
Er man selvstændig, har man mulighed for at få seniorpræmie på baggrund af overskuddet i virksomheden. Overskuddet bliver omregnet til løntimer ved brug af en omregningstimesats på 136,81 kr. (2024-niveau). Det samme gælder lønindkomst for sporadisk opgjort lønindkomst for arbejde, hvor arbejdsgiver ikke har indberettet løntimer.
Seniorpræmien for det første år udgør i 2024 46.868 kr. Beløbet bliver i 2026 forhøjet med 5.000 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 8.585 kr. (2024-niveau). Andet års seniorpræmie udgør i 2024 27.898 kr. og bliver i 2026 forhøjet med 2.967 kr. (2024-niveau) og i 2029 med yderligere 5.000 kr. (2024-niveau).
Man kan simulere sin seniorpræmie på Borger.dk. Hvis man fx bliver 67 i december 2024, kan man opnå seniorpræmie første gang for perioden 1.1.-31.12.2025 og anden gang for perioden 1.1.-31.12.2026. Lønmodtagere får beløbet i februar i året efter optjeningsåret, og selvstændige erhvervsdrivende må vente til december i året efter optjeningsåret eller januar i det efterfølgende år.
– Har du uddybende spørgsmål til artiklens indhold, er du altid velkommen til at tage fat i din Krøyer Pedersen-revisor.