Gaver fra forældre til børn betyder betaling af gaveafgift på 15 %, hvis den årlige gave overstiger 74.100 kr. (2024). Det enkelte barn kan årligt afgiftsfrit modtage en gave fra såvel mor som far på 74.100 kr. eller i alt 148.200 kr. (2024). Det er vigtigt, at gaven kommer fra henholdsvis mor og far, da den enkelte forælder ikke blot kan give en afgiftsfri årlig gave på 148.200 kr.
Er årets gave til det enkelte barn større end 74.100 kr., skal der betales gaveafgift på 15 % af det overskydende beløb. Der skal indgives gaveanmeldelse til Skattestyrelsen, når der ydes en afgiftspligtig gave. Gaveafgiften skal betales samme dag, som gaveanmeldelse indsendes, og anmeldelsen skal være indsendt senest den 1. maj i året efter det kalenderår, hvor gaven er givet.
Ofte vælger gavegiver at betale gaveafgiften, da denne betaling er en afgiftsfri gave.
Der skal betales dansk gaveafgift, når enten giver eller modtager er bosat i Danmark. Afgiftspligtige gaver fra forældre bosat i udlandet, hvor gavemodtager er bosat i Danmark, medfører betaling af dansk gaveafgift. Eventuel betalt udenlandsk afgift af gaven kan nedsætte den danske afgift af samme gave.
Er gavegiver en fjernere slægtning, eksempelvis den rige onkel i Amerika, er sådanne gaver skattepligtige i Danmark for den herboende niece.
I stedet for at onklen giver en gave til niecen, kunne det overvejes, at han i stedet yder et lån, som niecen så kan indfri, når onklen dør. Hvis niecen er indsat som testamentsarving efter onklen, og dødsboet efter onklen ikke bliver omfattet af dansk skifte, eksempelvis fordi han på dødsfaldstidspunktet fortsat er bosiddende i Amerika, vil der ikke skulle betales dansk boafgift af det beløb, som niecen arver.
Det er vigtigt at huske, at et gældsbrev skal udarbejdes omhyggeligt, således at skattemyndighederne ikke kan rejse tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om et gældsforhold, hvor gælden skal tilbagebetales som aftalt. Ellers kunne man meget nemt havne i den situation, at skattemyndighederne anser det for en gave med den konsekvens, at der skal betales dansk gaveafgift.
Et arveforskud betyder, at en arving modtager en del af sin arv, mens arveladeren stadig er i live. Et arveforskud bliver typisk anvendt, hvis forældrene har flere børn, og der opstår behov for at hjælpe ét af dem økonomisk, men forældrene samtidigt ikke ønsker, at der skal gøres forskel på børnene.
Forskellen mellem en gave og et arveforskud er, at arveforskuddet vil blive fratrukket den arv, som modtageren af arveforskuddet ville være berettiget til.
Afgiftsmæssigt betragtes arveforskud til børn som en gave, og der skal derfor betales gaveafgift, hvis årets arveforskud og gaver tilsammen overstiger 74.100 kr.
Et rentefrit anfordringsgældsbrev er ofte den anvendte fremgangsmåde ved kontante udlån til børn og ved berigtigelse af aktiver, der overdrages fra forældre til børn.
Et anfordringslån er et lån, der kan opsiges helt eller delvist af kreditor eller debitor med en kort frist på højst 14 dage. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er debitor forpligtet til at betale gælden, så snart kreditor forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid.
Efter praksis accepteres det, at der ikke skattemæssigt er krav om en forrentning af gældsbrevet.
Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt. Lån/gælden anses for stiftet til kurs 100.
Et anfordringsgældsbrev må ikke indeholde bestemmelser om afvikling af gælden, eksempelvis at lånet årligt skal nedskrives med et beløb, der svarer til den afgiftsfri grænse for gaver. En sådan passus i anfordringsgældsbrevet vil alt andet lige betyde, at der allerede ved oprettelsen af gældsbrevet er givet en gave svarende til lånets størrelse, og der skal derfor betales gaveafgift af den del af lånet, der overstiger 74.100 kr. (2024).
Hvis et lån ikke til enhver tid og i alle situationer kan kræves indfriet af kreditor, er der ikke tale om et lån på anfordringsvilkår. Dette gælder eksempelvis, hvis det i gældsbrevet er anført, at ved långivers død bortfalder gælden og gældsbrevet, og låntager er pr. dødsdagen fritaget for forpligtelsen overfor långiver, boet efter denne eller andre arvinger m.fl.
Ved overdragelse af aktiver til mindreårige børn, hvor overdragelsessummen helt eller delvis berigtiges med et lån, vil Familieretshuset normalt forlange, at gældsbrevet udstedes på såkaldt non-recourse-vilkår. Non-recourse-lån dækker over lån uden personlig hæftelse. Kreditor har alene sikkerhed i de aktiver, der er erhvervet for det pågældende lån. Debitor, der har optaget lånet, skal naturligvis betale afdragene, men kreditor kan ikke gøre kravet gældende imod debitor, hvis han undlader at betale. Kreditor kan alene søge fyldestgørelse i de overdragne aktiver.
Er et anfordringslån, der indeholder et non-recourse-vilkår, kurs pari? I 2023 tog Skatterådet stilling hertil.
Der var tale om en far, der overdrog 15 % af anparterne i et af ham ejet selskab til hver af sine tre mindreårige børn. Overdragelsen skete med succession, således at børnene overtog den udskudte skat på anparterne (skatten af den avance, som faderen ville have konstateret ved salg af anparterne til overdragelsessummen).
Overdragelserne skulle finansieres ved udstedelse af anfordringsgældsbreve med pant i de overdragne anparter. Der var indsat et non-recourse-vilkår i gældsbrevene, hvilket var en forudsætning for, at Familieretshuset ville godkende, at de mindreårige børn kunne påtage sig gældsforpligtelsen.
Faderen kunne på grund af anfordringsvilkåret til enhver tid kræve gældsbrevene indfriet, men han ville dog maksimalt kunne modtage en tilbagebetaling i form af den aktuelle værdi af anparterne med fradrag af den skat, der ville blive udløst i forbindelse med børnenes overdragelse/salg af anparterne.
Efter Skatterådets opfattelse var anfordringslånet at betragte som en finansiel kontrakt, idet fordringens værdi var hægtet op på værdien af de til børnene overdragne anparter. Konsekvensen heraf var, at faderen ved udløbet af hvert indkomstår skulle fastsætte værdien af sin fordring og medregne gevinst og tab på fordringen til den skattepligtige indkomst.
Skatterådet udtalte endvidere, at kursen på anfordringslånet ikke var pari, hvorfor forskellen mellem kurs pari og markedsværdien af anfordringsgældsbrevene udgjorde en afgiftspligtig gave til børnene.
Et anfordringsgældsbrev anses efter gældende praksis at have en værdi svarende til gældens pålydende og dermed kurs 100.
Et gældsbrev, der ikke er udstedt på anfordringsvilkår eller ikke i øvrigt opfylder gældende praksis mv. for at blive anset for et anfordringsgældsbrev, skal kursfastsættes. Kursen afhænger af lånets løbetid, forrentning og sikkerhed.
Hvilke skattemæssige konsekvenser har det, når gældsbrevet har en lavere kurs end 100?
Ved overdragelse af eksempelvis en post unoterede aktier fra far til søn, hvor Skattestyrelsen kan godkende en handelsværdi/overdragelsessum på 800.000 kr., er det da tilstrækkeligt, at overdragelsessummen berigtiges med et gældsbrev på 800.000 kr.?
Svaret er nej, hvis gældsbrevets kurs kan fastsættes til under pari. Hvis kursen på gældsbrevet kan ansættes til 80, skal der udstedes et gældsbrev på 1,0 mio. kr. Udstedes der et gældsbrev på 800.000 kr., er der kun betalt 640.000 kr. for aktierne, nemlig den værdi som gældsbrevet alt andet lige ville kunne sælges til (80 % af 800.000 kr.). Da der kun er ”betalt” 640.000 kr. for aktierne, er der ydet en gave på 160.000 kr.
Når gældsbrevet kan kursfastsættes til en lavere kurs end pari, er gavegiver skattepligtig af kursgevinsten, når lånet afdrages/indfries. Den samlede skattepligtige kursgevinst vil i foranstående eksempel være 160.000 kr. Derimod vil gavemodtager ikke kunne fratrække et tilsvarende kurstab, når gælden er til nærtstående.
Konklusionen er, at det er billigere at lave et anfordringsgældsbrev.
Forældelse af gæld
Der gælder en 10-årig forældelse for lån, hvor der er udstedt et gældsbrev, herunder et anfordringsgældsbrev.
Hvis anfordringslånet forælder, er der ved forældelsens indtræden givet en gave til låntager, da gælden som følge af forældelsen ikke længere eksisterer. Derfor er det vigtigt, at forældelsesfristen afbrydes. Afbrydelse kan ske ved, at låntager anerkender gælden, herunder delvist indfrier gælden. Der løber en ny frist på 10 år fra anerkendelse af gælden, herunder afdrag på gælden.
Om eventuel kursfastsættelse af gælden, jf. nedenfor om ”Gældsbreve – gave og arv”.
Gældsbreve – gave og arv
Skyldner bliver normalt ikke beskattet af en kursgevinst, når der er tale om gældseftergivelse mellem uafhængige parter, idet det har formodningen imod sig, at kreditor eftergiver en gæld, som debitor måtte være i stand til at betale. Der sker med andre ord en kursfastsættelse af gælden ud fra, hvor meget skyldner er i stand til at betale.
Gave – kursfastsættelse af gældsbrevet?
Hvis forældre vælger at eftergive et gældsbrev, udgør gavens værdi det skyldige nominelle beløb, eller skal gælden kursfastsættes?
Højesteret har taget stilling til problematikken i en dom fra 1996. Der var tale om en fader, der i perioden 1973-1981 havde udlånt i alt 3,1 mio. kr. til datteren. I 1986 blev der udarbejdet et gavebrev, hvori gælden på de 3,1 mio. kr. blev eftergivet. Der blev indgivet en gaveanmeldelse, hvor gælden var kursfastsat til 37 og dermed en afgiftspligtig gave på 1,1 mio. kr. Denne gaveanmeldelse blev ikke godkendt, idet skattemyndighederne var af den opfattelse, at gælden skulle kursfastsættes til pari og dermed en afgiftspligtig gave på 3,1 mio. kr. Sagen endte i Højesteret.
Højesteret udtaler, at værdiansættelsen af den ved gældseftergivelsen i 1986 ydede gave må bero på en vurdering af debitors solvens og dermed mulighed for at indfri fordringen på 3,1 mio. kr. og anfører yderligere:
”Der må i denne forbindelse skønnes over værdien i handel og vandel af appellantens aktiver, over hendes indtægtsmuligheder og over den sikkerhed, der måtte være knyttet til fordringen. Det bemærkes herved, at parterne er enige om, at vurderingen alene skal angå appellantens bodel. Vi finder det sandsynliggjort, at appellanten ikke fuldt ud ville kunne indfri den pågældende fordring, og der må derfor ske en kursfastsættelse af denne til brug for gaveafgiftsberegningen.”
Højesteret fastslog, at selv om eftergivelsen skete i form af en gave, skulle gælden kursfastsættes, og kursværdien af fordringen udgjorde dermed den afgiftspligtige gave.
Reelt var det kun tre ud af fem dommere, der kom frem til denne afgørelse, idet Højesteret også skulle tage stilling til, om der reelt var tale om en gæld, eller der allerede var ydet gaver i de år, hvor faderen havde overført kontante pengebeløb til datterens konto, uden at der blev udarbejdet gældsbreve.
En enig landsret var kommet frem til, at der i de respektive år var ydet gaver, hvorfor landsretten ikke tog stilling til eventuel kursfastsættelse af gælden. Dette var to af højesteretsdommerne enige i. De øvrige tre højesteretsdommere fandt derimod, at der først var ydet en gave i forbindelse med gavebrevet, hvor gælden blev eftergivet, og disse dommere tog derfor også stilling til, hvorvidt gælden skulle kursfastsættes.
Denne oplysning til læserne med en påmindelse om, at det er vigtigt, at når der ydes lån, skal der udarbejdes gældsbreve, da der i de senere år har været en del sager, hvor der er blevet statueret gaver i forbindelse med pengeoverførsler, selv om parterne har fremført, at der var tale om lån.
Endnu en højesteretsdom er undervejs, idet Vestre Landsret i januar 2024 afsagde en dom, hvorefter anfordringsgældsbreve, der blev eftergivet, ikke skulle kursfastsættes – kursen blev sat til 100.
Sagen for Vestre Landsret omhandler et generationsskifte, hvor en fader med succession havde overdraget 24,5 % af aktierne til hver af døtrene og de resterende 51 % til en søn. Sagen for landsretten drejer sig dog alene om de to døtre.
De 24,5 % af aktierne blev ved overdragelsen værdiansat til 46 mio. kr. Der blev ydet en gave på 8,8 mio. kr., der stort set svarende til den beregnede passivpost, hvilket resulterede i, at den afgiftspligtige gave udgjorde 24 t.kr. Den resterede overdragelsessum på 37,2 mio. kr. blev berigtiget med et rentefrit anfordringsgældsbrev.
Seks år efter aktieoverdragelsen fandt sted, døde faderen, og hustruen fik boet udleveret til hensidden i uskiftet bo. Umiddelbart herefter ønskede moderen at eftergive de to døtre anfordringsgældsbrevene, der begge havde et pålydende på 37,2 mio. kr. Der blev til formålet udarbejdet et gavebrev, hvor kursværdien af de to anfordringsgældsbreve var fastsat til henholdsvis 4,8 mio. kr. og 5,8 mio. kr., og disse beløb blev anvendt i gaveanmeldelsen. Skattestyrelsen godkendte ikke den foretagne kursfastsættelse og fastsatte gavens værdi til 37,2 mio. kr. for begge døtre svarende til kurs pari.
Den i gaveanmeldelserne anvendte kurs på gældsbrevene var beregnet ud fra, hvilke nettoaktiver døtrene havde, der kunne anvendes til delvis dækning af gældsbrevene på eftergivelsestidspunktet. Et udmeldt syn og skøn kom frem til samme værdiansættelse.
Landsretten lagde til grund, at der ikke eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbrevene, og at det derfor ikke var muligt at afsætte gældsbrevene til en uafhængig tredjemand mod vederlag. Gældsbrevene var heller ikke bestemt til eller egnet til omsætning.
Gældseftergivelsen skete i et gavemiljø, hvor kreditor – udover gældseftergivelsen – havde ydet døtrene betydelige gaver og løbende bidraget til deres forsørgelse. Der forelå ikke konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde, at gælden ville være blevet krævet betalt, før døtrene kunne indfri gælden – eventuelt med midler fra udbytte af aktierne eller arv. Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at værdien af gældsbrevene ved eftergivelsen skulle fastsættes til mindre end kurs 100 ved beregningen af gaveafgiften.
Vestre Landsret stadfæstede kurs pari og dermed en gave til hver af døtrene på 37,2 mio. kr.
Vi afventer i spænding dommen fra Højesteret.
Arv – kursfastsættelse af gældsbrevet?
I 1979 afsagde Højesteret dom i Giarbini-sagen.
Giarbini købte i 1971 en ejendom for 185.000 kr., og overdragelsessummen blev delvist berigtiget ved udstedelse af tre pantebreve med sikkerhed i ejendommene. Mindre end to måneder senere døde sælger, og Giarbini overtog boet til privat skifte som universalarving. De pågældende pantebreve blev i boopgørelsen ansat til kurs 75. Skattemyndighederne var af den opfattelse, at en sådan arvingsgæld skulle fastsættes til kurs 100.
Landsretten fandt, at de i mere end 100 år fulgte retningslinjer ved beregningen af arveafgift af arvingsgæld (kurs 100) måtte anses for forenelige med ordlyden i arveafgiftsloven.
Giarbini indbragte sagen for Højesteret. Højesteret udtaler, at efter (de dagældende bestemmelser i) kildeskatteloven skal boets aktiver og passiver ansættes til værdien i handel og vandel, og efter arveafgiftsloven beregnes afgiften af disse værdier.
Syv dommere deltog, og de fem af dem var af den opfattelse, at gælden skulle kursfastsættes til 75, hvilket skattemyndighederne ikke havde bestridt var gældens kursværdi.
Skatteforbehold
Ved overdragelse mellem nærtstående parter, hvor parterne kan være i tvivl om, hvorvidt skattemyndighederne accepterer pris og vilkår for overdragelsen, er det absolut tilrådeligt at tage et såkaldt skatteforbehold. Et skatteforbehold gør det muligt at træde tilbage fra aftalen, hvis det viser sig, at den har en utilsigtet skattemæssig virkning.
Et skatteforbehold skal utvetydigt angive, hvilke skattemæssige virkninger der udløser forbeholdet, samt hvilken privatretlig virkning der skal indtræde, hvis den skattemæssige forudsætning brister, herunder om hele dispositionen skal tilbageføres, eller der alene skal ske priskorrektion.
Skattelovgivningen opstiller både formelle og indholdsmæssige betingelser, som skal være opfyldt, for at et skatteforbehold betragtes som gyldigt.
Skatteforbeholdet kan godt udarbejdes som et særskilt dokument, men ved at indarbejde skatteforbeholdet direkte i overdragelsesdokumentet sikres det, at både det gældende oplysningskrav og samtidighedskrav er opfyldt.