Det grønne håndværkerfradrag gælder for såvel familiens helårs- som fritidsbolig. Det årlige fradrag pr. person udgør 8.500 kr. (2025).
Fradraget for lønudgiften gives f.eks. til energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Følgende ydelser er omfattet af fradraget:
Servicefradraget giver ret til skattemæssigt fradrag for lønudgifter til f.eks. rengøring, børnepasning og havearbejde, der er udført i hjemmet eller fritidsboligen.
Fra og med den 1. januar 2025 er der sket en væsentlig forhøjelse af servicefradraget. Fradraget udgør i 2025 17.500 kr. pr. person.
Nye ydelser er blevet omfattet af fradraget, f.eks. træfældning, bortskaffelse af væltede træer, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender og installation af tyverialarm.
I 2025 - 2027 kan der desuden fås fradrag for lønudgifter til reparation af hårde hvidevarer.