Personer, der er omfattet af fuld dansk skattepligt og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal beskattes af al indkomst, uanset hvorfra i verden den hidrører – den såkaldte globalindkomst. Det gælder også, selv om der måtte være betalt skat i udlandet, idet der i givet fald findes lempelsesregler, således at indkomsten ikke bliver dobbeltbeskattet.
Husker man ikke at selvangive udenlandsk indkomst, kan dette betyde, at man kommer til at betale en bøde, hvis Skattestyrelsen opdager, at man har glemt at medtage udenlandsk indkomst på den danske selvangivelse/årsopgørelse. Det er altid bedre selv at meddele Skattestyrelsen, hvis man har glemt at selvangive en udenlandsk indkomst for tidligere år.
Bopæl i Danmark – beskatning af den globale indkomst
Personer, der er omfattet af fuld dansk skattepligt efter de interne danske skatteregler, skal som altovervejende hovedregel selvangive al indkomst, herunder indkomst fra udlandet. Der gælder dog en enkelt undtagelse, nemlig hvis personen også er skattepligtig til udlandet på grund af bopæl der, og Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Kun hvis det skattemæssige hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for at være udlandet/det andet bopælsland, skal globalindkomsten ikke selvangives i Danmark.
Lempelse for dobbeltbeskatning
Når den udenlandske indkomst er selvangivet i Danmark sammen med den øvrige indkomst, beregnes der skat af globalindkomsten. Den beregnede danske skat nedsættes normalt med betalt skat i udlandet, således at der ikke sker nogen dobbeltbeskatning.
Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster forskriver dog lempelse efter eksemptionmetoden. Ved eksemptionlempelse udgør nedslaget i den danske skat den del af den samlede beregnede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, således at der reelt ikke bliver tale om betaling af dansk skat af indkomsten.
Lønindkomst ved arbejde i udlandet
Når man er omfattet af fuld dansk skattepligt og er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal løn for arbejde udført i udlandet selvangives i Danmark, uanset hvor mange dage man har opholdt sig i udlandet, og uanset om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.
Er der betalt skat i arbejdslandet, vil den danske skat efter en intern dansk regel blive nedsat med den betalte udenlandske skat af lønnen. Måtte skatten i udlandet være højere end den danske skat af lønnen, nedsættes skatten dog kun med den del af den beregnede danske skat, der forholdsmæssigt kan henføres til den udenlandske lønindkomst.
Ligningslovens § 33 A
Ved ophold i udlandet i seks sammenhængende måneder kan en intern dansk lempelsesregel i ligningslovens § 33 A måske anvendes. Betingelserne for anvendelse af denne lempelsesregel er blandt andet, at man højst må have været i Danmark i 42 dage indenfor enhver periode på seks måneder, og der skal være tale om ferie-/fridage. Der er tale om eksemptionlempelse, hvilket vil sige, at den beregnede danske skat nedsættes med den del af den samlede beregnede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, således at der reelt ikke bliver tale om betaling af dansk skat af indkomsten.
Hvis arbejdet er udført i et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, nedsættes den danske skat af lønnen dog kun til halvdelen, hvis arbejdslandet efter overenskomsten ikke må opkræve skat af lønnen.
Feriebolig i udlandet
De danske skatteregler for ferieboliger er de samme, uanset om familien har valgt at anskaffe sig en feriebolig i Danmark eller udlandet. Der skal betales dansk ejendomsværdiskat af en udenlandsk feriebolig.
Der gælder en enkelt undtagelse, nemlig for ejendomme i Frankrig. Der skal ikke betales dansk ejendomsværdiskat af en fransk feriebolig, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt:
Betalt udenlandsk skat
Den danske ejendomsværdiskat nedsættes med betalte udenlandske ejendomsskatter, dog ikke grundskatter, svarende til den danske kommunale grundskyld.
Skattestyrelsen har for følgende tre lande taget stilling til, hvilke udenlandske skatter der kan nedsætte den danske ejendomsværdiskat:
For ejendomme beliggende i andre lande skal man derfor selv vurdere, om den betalte ejendomsskat kan modregnes i den danske ejendomsværdiskat.
Udlejning af udenlandske ferieboliger
Indkomst fra udlejning af en udenlandsk feriebolig skal beskattes i Danmark.
Indkomsten opgøres enten efter sommerhusreglen (den skematiske metode) eller den regnskabsmæssige metode på fuldstændig samme vis som for en dansk feriebolig.
Den skematiske metode
Efter den skematiske metode opgøres det skattepligtige beløb som lejeindtægten inklusive vand, varme mv. nedsat med et bundfradrag. Bundfradragets størrelse afhænger af, om udlejningsbureauet/platformen har indberettet lejeindtægten til Skattestyrelsen eller ej.
Hvis hele lejeindtægten er indberettet til Skattestyrelsen, udgør bundfradraget 46.100 kr. (2024), hvorimod bundfradraget kun udgør 12.700 kr., hvis ingen del af lejeindtægten er indberettet til Skattestyrelsen af et udlejningsbureau.
Overstiger lejeindtægten bundfradraget på 46.100 kr./ 12.700 kr. (2024), nedsættes den del af indtægten, der overstiger bundfradraget, med 40 %, og den beregnede indkomst selvangives.
Betales der skat i udlandet af lejeindkomsten, vil denne skat nedsætte den beregnede danske skat af udlejningsindkomsten.
Vælger man denne skematiske metode til opgørelse af det skattepligtig beløb ved udlejning, skal der betales dansk ejendomsværdiskat for hele året.
I Frankrig kan man eksempelvis købe en lejlighed i Paris af en ældre dame, der måske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I købsaftalen står, at sælger har en livsvarig boligret, og køber skal udover den erlagte købesum betale et kontant beløb hver måned til den ældre dame. Dette kaldes en Viager, og den direkte oversættelse heraf er ”livrente”.
I Tyskland er der nogle meget høje bundfradrag, inden der skal betales gaveafgift ved gaver fra forældre til børn. Får forældrene givet gaverne i god tid, inden de dør, har gavernes størrelse ingen betydning for den arveafgift, der skal betales i Tyskland.
Dette er ganske givet en af årsagerne til, at tyske forældre ofte overdrager egen bolig til børnene, men forbeholder sig en livsvarig boligret. Den direkte oversættelse af Niessbrauchrecht er ”brugsret”. I
Tyskland sker der også ofte overdragelse af udlejningsejendomme fra forældre til børn, hvor der også i overdragelsesaftalen er anført Niessbrauchrecht. I disse tilfælde betyder det, at lejeindtægterne skal tilfalde forældrene, så længe de lever.
Danske skatteregler
Vi kender også denne overdragelsesform i Danmark. Typisk er det forældrene, der overdrager deres helårsbolig til et barn, og i overdragelsesdokumentet er anført, at forældrene har en livsvarig boligret. Barnet er ejer af ejendommen, men kan ikke benytte den til eget brug eller udlejning, så længe forældrene lever.
Forældrene skal ikke betale en leje for at bo i ejendommen, når den livsvarige boligret indgår som en del af berigtigelsen af overdragelsessummen.
Til trods herfor anses det som en udlejningsejendom for barnet, og ejeren skal beskattes, som om ejendommen var udlejet til tredjemand.
Denne beskatning af ejeren/udlejeren gælder også for udenlandske ejendomme, når ejeren er bosat i Danmark. Dog gælder der særlige regler, hvis en udenlandsk ejendom er overdraget på et tidspunkt, hvor hverken forældrene eller barnet var bosat i Danmark.
Danske fondshandlere mv. skal foretage indberetning til Skattestyrelsen om køb og salg af aktier og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Udloddet udbytte mv. skal også indberettes.
Aktier og andre værdipapirer købt gennem udenlandske fondshandlere mv. skal man selv oplyse Skattestyrelsen om.
Personers fradragsret for tab på aktier og andre værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der senest den 1. juli i året efter købsåret foretages indberetning til Skattestyrelsen om købet. Denne indberetning skal omfatte:
For personer, der er bosat i udlandet, og som flytter til Danmark, skal ovenstående oplysninger afgives til Skattestyrelsen senest den 1. juli i året efter indtræden af fuld dansk skattepligt.
Om manglende adgang til tabsfradrag kan nævnes en sag om en hollandsk statsborger, der flyttede til Danmark og boede her i fem år. Han kendte ikke reglen om, at der i året efter tilflytningsåret skulle afgives oplysninger om de ”børsnoterede” aktier, som han ejede, da han flyttede til Danmark. Et par år efter flytningen til Danmark solgte han nogle af aktierne og konstaterede henholdsvis et tab på 1,4 mio. kr. og en gevinst på 1,1 mio. kr., hvorfor der
alt andet lige ikke skulle ske beskatning af en gevinst, da der var konstateret et nettotab. Skattestyrelsen var ikke enig heri og forhøjede personens aktieindkomst med den konstaterede gevinst på 1,1 mio. kr., da han ikke senest den 1. juli i året efter tilflytningsåret havde oplyst om sin beholdning af aktier i et hollandsk depot. Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten med den begrundelse, at indberetningspligten ikke var overholdt, og at bestemmelsen herom ikke indeholder nogen dispensationsmulighed.
Der kan med andre ord ikke repareres på en manglende indberetning på et senere tidspunkt.
I forbindelse med flytning til Danmark og indtræden af fuld dansk skattepligt skal personer, der har en livsforsikring eller pensionsordning oprettet i udlandet, udfylde og indsende Erklæring L (blanket 49.020).
En nyskabelse er, at denne erklæring nu kan udfyldes og indsendes digitalt. Hermed får man straks en kvittering for indsendelsen og oplysning om, hvordan Skattestyrelsen mener, at den skattemæssige kvalifikation er på baggrund af de indtastede oplysninger.
Udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger er som hovedregel skattepligtige i Danmark og skal derfor medtages på selvangivelsen/årsopgørelsen. Betalt udenlandsk skat vil nedsætte den danske skat, der er beregnet af pensionen. I visse tilfælde opnås dog eksemptionlempelse, således at der reelt ikke bliver tale om dansk skattebetaling af den udenlandske pension.
For nogle udenlandske pensionsordninger (§ 53 A-ordninger) gælder, at personen årligt skal beskattes i Danmark af værditilvæksten på pensionen, men til gengæld vil udbetalinger fra sådanne ordninger helt eller delvist være skattefri.
Livsforsikringer/pensionsordninger, der er oprettet i udlandet før den 18. februar 1992 (§ 50-ordninger), har normalt en særlig skattemæssig status, der betyder, at der ikke løbende skal ske beskatning af en værditilvækst, engangsudbetalinger er skattefri og løbende udbetalinger skattepligtige.
Personer, der er ejer af en udenlandsk § 50-ordning eller en
§ 53 A-ordning, skal hvert år indsende følgende oplysninger til Skattestyrelsen:
Hvis årets afkast er skattepligtigt, skal det skrives i rubrik 433 på oplysningsskemaet.
Denne generelle oplysningspligt er en nyskabelse og skulle første gang ske den 1. juli 2024, dog har man også tidligere skullet selvangive et skattepligtigt afkast på en § 53 A-ordning.
Har man ikke opfyldt denne generelle oplysningspligt den 1. juli 2024, kan det nås endnu, og der er alt andet lige ikke nogen skattemæssige sanktioner forbundet med for sen afgivelse af oplysningerne, hvis der ikke er et skattepligtigt afkast.
Udenlandsk formue
Udenlandsk formue skal altid selvangives i Danmark, også selv om formuen ikke genererer et skattepligtigt afkast. Indestående på en udenlandsk bankkonto skal således oplyses i forbindelse med selvangivelsen/årsopgørelsen, selv om der ikke måtte være en skattepligtig renteindtægt.
Realiserede valutakursgevinster og valutatab skal selvangives i Danmark, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 2.000 kr.
Udveksling af kontroloplysninger
Skattestyrelsen modtager i stigende omfang oplysninger fra udenlandske skattemyndigheder om personer bosat i Danmark, der har bankkonti, fast ejendom eller andre aktiver i udlandet, ligesom oplysninger om løn mv. også udveksles over landegrænserne.
Den korrekte danske selvangivelse skal indeholde oplysninger om udenlandske aktiver og udenlandsk indkomst. Det er bedre at få afgivet oplysningerne i rette tid og ikke først, når Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger fra udlandet.