Mange virksomheder anvender underleverandører i stedet for egne ansatte til at udføre forskellige former for arbejdsydelser. Det gælder f.eks. indenfor byggebranchen, transportbranchen og rengøringsbranchen samt ved anvendelse af forskellige former for konsulenter.
En momsregistreret virksomhed har som altovervejende hovedregel fradragsret for moms ved køb af arbejdsydelser fra underleverandører.
Det er dog en forudsætning, at der ikke reelt er tale om et ansættelsesforhold som lønmodtager hos den momsregistrerede virksomhed, samt at leveringen af arbejdsydelserne til virksomheden kan dokumenteres, særligt i form af forskriftsmæssige fakturaer fra underleverandørerne.
Manglende opmærksomhed på dokumentationen for samarbejdet og leveringen af arbejdsydelserne kan medføre store efterbetalinger af moms og i nogle tilfælde også A-skat mv. Det er et område, som Skattestyrelsen har stor fokus på.
En forudsætning for momsfradrag er, at den pågældende underleverandør leverer ydelserne som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis der er tale om, at underleverandøren reelt er i et ansættelsesforhold hos den momsregistrerede virksomhed, er der ikke fradragsret for momsen af ydelserne, uanset at der modtages forskriftsmæssige fakturaer.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Hvorimod en lønmodtager er en person, der modtager betaling for personligt arbejde i et tjenesteforhold.
Vurderingen af, om en underleverandør er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, afgøres på baggrund af en konkret vurdering.
Følgende taler for, at man er lønmodtager:
Hvis Skattestyrelsen finder, at underleverandøren reelt arbejder som led i et ansættelsesforhold, kan Skattestyrelsen nægte fradragsret for moms samt pålægge indeholdelse af A-skat mv. af det til underleverandøren udbetalte honorar. Det kan Skattestyrelsen gøre, selv om underleverandøren har afregnet moms og skat på korrekt vis.
Det er vigtigt at kunne dokumentere, at ens underleverandører leverer ydelser som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette gøres bedst med en samarbejdsaftale, der klart definerer, at der er tale om selvstændig virksomhed. Endvidere skal der modtages forskriftsmæssige fakturaer udstedt af underleverandøren.
Når en momsregistreret virksomhed anvender underleverandører, der leverer ydelserne som led i selvstændig erhvervsvirksomhed, er det vigtigt, at der modtages forskriftsmæssige fakturaer, så det udførte arbejde kan dokumenteres.
Hvis det udførte arbejde ikke kan dokumenteres, kan Skattestyrelsen nægte fradragsret for momsen af ydelserne samt pålægge indeholdelse af A-skat mv. af det udbetalte honorar. Det kan Skattestyrelsen gøre, uanset om der er sket betaling til underleverandøren eller ej. Typisk gør Skattestyrelsen det kun i de tilfælde, hvor underleverandøren ikke selv har afregnet moms og skat på korrekt vis. Der findes dog eksempler på nægtelse af fradragsret i tilfælde, hvor underleverandøren har afregnet moms og skat.
Fradrag for moms ved køb af arbejdsydelser forudsætter således, at der modtages en forskriftsmæssig faktura, som skal indeholde følgende oplysninger:
Det er særligt punkt 6 (mængden og arten af de leverede varer og/eller ydelser), som Skattestyrelsen har fokus på. Her lægger Skattestyrelsen særlig vægt på, at det meget præcist fremgår, hvilke ydelser der er leveret, samt hvornår de er leveret. Desuden er det væsentlig, at det fremgår, på hvilket grundlag momsgrundlaget (fakturabeløbet) er opgjort, herunder hvilke timepriser der er anvendt.
Udover de forskriftmæssige fakturaer bør køb af arbejdsydelser fra en underleverandør i alle tilfælde også ske på baggrund af en underskrevet samarbejdsaftale mellem parterne om arbejdet og vilkårene herfor.
Ved anvendelse af udenlandske underleverandører vil den danske købervirksomhed typisk modtage fakturaer uden moms efter reglen om omvendt betalingspligt/reverse charge. Det skyldes, at en udenlandsk virksomhed som hovedregel kun skal momsregistreres i Danmark og fakturere med dansk moms, når der etableres et fast forretningssted i Danmark.
Hvis en dansk virksomhed modtager en faktura fra en udenlandsk virksomhed med dansk moms, og denne moms efter reglerne ikke burde være anført på fakturaen, fordi denne skulle have været uden moms, vil den danske virksomhed ikke være berettiget til at fradrage den fakturerede moms. Kunden skal her bede om en kreditnota og en ny faktura uden moms.
Der findes flere eksempler på, at Skattestyrelsen har nægtet en dansk virksomhed fradragsret for ”urigtig opkrævet moms” på fakturaer og har forlangt tilbagebetaling af denne moms. Derfor bør der udvises stor påpasselighed ved modtagelse af fakturaer med dansk moms fra udenlandske underleverandører.